Fortsæt til indhold
Musik

Han var verdens største popstjerne – i København var det, som om han havde mistet troen på sine sange

Den amerikanske stjerne gjorde meget rigtigt i Royal Arena fredag aften – men det var alt for pænt og totalt blottet for vildskab.

Tænk, at det skulle komme så vidt.

At man skulle sidde i Royal Arena og drømme sig tilbage til torsdagens håbløse, uofficielle åbning af Aarhus Festuge.

At man skulle savne den maskerede raptrio Shooter Gangs forudsigelige rim om håndvåben, hurtige penge og narkobaroner.

Men sådan var det fredag, hvor den 43-årige popstjerne Justin Timberlakes stort anlagte ”Forget Tomorrow World Tour” ramte Royal Arena i København.