Ingen tandløs grandDAD-rock
D-A-D snubler nær målstregen på nyt album, der ikke desto mindre tilfører bandet fornyet comeback-kraft.
Det er meget længe siden, at D-A-D sidst frembragte et virkelig overbevisende album. Det er blevet til en pæn godtepose med fængende numre fra de seneste plader, men den helstøbte magi udeblev på ”Scare Yourself”, ”Monster Philosophy” og ”DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK”. Den sidste er otte år gammel, og der er opstået uundgåelige gnidninger i D-A-D-broderskabet.