Annonce
Litteratur

Gyldendal-direktør: Nobelvinder er gentleman med format

Johannes Riis kalder den nobelvindende forfatter Kazuo Ishiguro som mere vidtfavnende end britiske kolleger.

Den britiske forfatter med japanske rødder Kazuo Ishiguro har modtaget Nobelprisen i litteratur 2017.

En pris som han fortjener på grund af sit "uomtvistelige format", mener litterær direktør i Gyldendal Johannes Riis, der har udgivet den britiske forfatter siden slutningen af 80'erne.

Ishiguro er bedst kendt for romanen "The Remains of The Day" fra 1989. Men han har i alt udgivet otte bøger.

Geografisk beskriver han både forhold i Europa og Japan, men forfatteren tager også læseren med frem og tilbage i tid.

- Han er en forfatter, som har beskæftiget sig både med egen tid, med fortiden og den fremtid, som kan vente os alle sammen, siger Johannes Riis.

Britisk forfatter får årets Nobelpris i litteratur

Han har hæftet sig ved forfatterens stil, der på mange måder også matcher hans personlighed, som en stilfærdig og sympatisk gentleman.

- Han skriver meget stille og nedtonet, men det er store emner, han tager fat på, og han beskriver dem med en suveræn beherskelse.

- Han falder ind i en engelsk tradition. Men han favner bredere end langt de fleste engelske forfattere på sin tid, siger Johannes Riis.

Foruden at beskæftige sig med store historiske begivenheder, som Englands og Japans medvirken i 2. Verdenskrig, begiver Kazuo Ishiguros sig også ud i mystikken.

- Han skriver nogle bøger, som kan opfattes som sære og mærkelige og mystiske, og der er altid en tone, en stemning i dem, som bliver i ens hoved og bliver ved med at beskæftige en. Det er ikke bøger, man lige kan ryste af sig.

Det er ifølge Johannes Riis netop denne dybde, der placerer Kazuo Ishiguro i gruppen af de største nulevende forfattere.

- Der er hemmeligheder tilbage i teksten, når man har læst den. Man får ikke alting at vide, der er ting, der er svære at forstå umiddelbart, og det er jo tit det, at der er en uforklarlig rest tilbage, når man har læst det, der karakteriserer stor litteratur, siger han.

Kazuo Ishiguro er født i Nagasaki i Japan i 1954, men han er vokset op i Storbritannien. Han debuterede i 1982 som forfatter.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Nobelpristageren, der var vild med Jylland
Seamus Heaney var en af Irlands store lyrikere. I 1960'erne købte han en bog om danske mosefund. Den satte kræfter i gang, som førte til Nobelprisen i litteratur. En ny udstilling i Dublin fortæller om en overordentlig venlig mand – og om hans fascination af Jylland.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Spionchef: Danmarks nye cybervåben kan lamme fjendens systemer

Danmark skal med et arsenal af nye, hemmelige cybervåben være med helt »ude i den skarpe ende« på Nato-missioner, når de nye våben næste år tages i brug, siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, i et interview med Jyllands-Posten. Han erkender, at de nye våben kan medføre civile tab.
Annonce
Annonce
Litteratur
Annonce
På den anden side

Kommentar: Måske skulle de læse lidt Hal Koch i SF?

Palle Weis
Boykotten af åbningsgudstjenesten viser, at nu fører også de folkevalgte an i den identitetspolitiske balkanisering af samfundsdebatten.
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her