Anna Ekberg holder godt nok af lange forspil ...
Klarlund og Weinreichs nye krimipseudonym trækker historien i langdrag, men hiver stikket hjem til sidst.
Når en forfatter vælger at udgive under pseudonym, kan der ligge forskellige motiver bag. Det kan være, at hun eller han simpelthen vil distancere sit private domæne fra det offentlige, som en bogudgivelse nødvendigvis indgår i.
Ikke sjældent skyldes et navneskift forlæggerens ønske om noget mere slående. David Cornwell blev således til John le Carré.