Fortsæt til indhold
Litteratur

Elena Ferrantes debutroman udkommer på dansk

Forlaget C&K Forlag udgiver "Besværende kærlighed".

Den italienske forfatter Elena Ferrante hører til blandt tidens allermest succesrige på grund af de fire såkaldte Napoli-romaner, heriblandt "Min geniale veninde", der oprindeligt udkom i 2011 og herhjemme for tre år siden.

Nu udgiver C&K Forlag Elena Ferrantes debutroman, "Besværende kærlighed".

I en pressemeddelelse skriver forlaget om bogen:

»Delias mor, Amalia, bliver fundet druknet i bugten nord for Napoli. De mystiske omstændigheder omkring hendes død tvinger den nogle og fyrreårige Delia ned i den historie, som hun hele sit voksne liv har forsøgt at komme fri af. Gensynet med morens univers, med de steder og personer, der fyldte hendes barndom, hensætter hende i en kaotisk, hallucinatorisk tilstand, hvor virkelighed og fantasi ikke er til at skelne fra hinanden.«

Elena Ferrante er et forfatterpseudonym, og personen bag er aldrig stået frem i offentligheden.

Det blev i 2016 hævdet i The New York Review Of Books, at Elena Ferrante er lig med en oversætter med navnet Anita Raja.

"Besværende kærlighed" udkommer fredag den 17. marts. bogen er oversat til dansk af Nina Gross.