Den sjoveste pen i den unge litteratur

Stine Pilgaard har det svært med parmiddage, pakkespil og stavefejlen i Jensens Bøfhus’ logo. Til gengæld elsker hun Giro 413, islandske sagaer og mænd i midtlivskrise. Sidstnævnte, fordi de med deres rastløshed minder om hende selv:

”Jeg spejler mig selv i dem, for jeg er også altid bange for at gå glip af noget. Der er noget meget poetisk i, at man har fået alt det, som man gerne ville have, og så er det bare ikke nok! Der ligger en kæmpe energi og fremdrift i, at mennesket ikke bliver tilfreds,” siger hun.

Stine Pilgaards debutroman ”Min mor siger” er udkommet i otte oplag og blev ved sin udgivelse hyldet af anmelderne for sin originale sprogbrug og sin tørre humor.

I den nye roman er hovedpersonen en ung kvinde, der skriver horoskoper og lejlighedssange, og på den måde lærer ejendommens mange sære eksistenser at kende. Også i den nye roman er der mindeværdige replikker. Hovedpersonens mor konstaterer, at ”en familie er lige som nytårsaften (…) Den bliver aldrig helt, som man havde håbet”, mens den lesbiske senior Ruth er ”lige som Sallingsundbroen (…), jeg holder mig kun oprejst med piller.”

Trods den humoristiske tone er litteratur dog en alvorlig ting for Stine Pilgaard:

»Kærlighed og litteratur er de to ting, jeg har størst tiltro til i den her verden, hvor man jo ellers kan blive meget skuffet og desillusioneret. Jeg tror på, at litteraturen kan være et vigtigt modsprog, og at den kalder på en empati, for man kan ikke læse et stykke skønlitteratur uden at sætte sig i karakterernes sted.”