Man føler sig indimellem som en skruppelløs sladderjournalist, når man dykker ned i hendes nye fortælling
Rachel Cusk leverer en fiktiv fortælling om mødet med en berømt skuespiller, der ligner virkelighedens Natalie Portman så meget, at den højtbetalte Hollywood-stjerne ikke kan undgå at læse sig selv ind. Heldigvis er historien meget mere end simpel sladder.
Allerede inden jeg modtog mit anmeldereksemplar af britiske Rachel Cusks nye roman, havde det drama, der omgiver bogen, fundet vej til mig gennem internettets algoritmer.
For har forfatteren bag nogle af det 21. århundredes mest imponerende udgivelser skrevet en fortælling om den feterede Hollywood-stjerne Natalie Portman uden først at have fået tilladelse?