»Jeg har ingen planer om at sætte børn i verden. Tænk, hvis jeg kom til at gøre som min egen far«
Morten Pape beskrev sin hårde opvækst i gennembrudsromanen "Planen". Men havde forfatteren vidst, hvad han ved i dag, havde han skrevet anderledes om sin far. Mere forstående, mindre anklagende. Det gør han i sin nye bog, som kan betragtes som et langt efterskrift til den populære debut.
Morten Pape har ikke skånet nogen.
Slet ikke sin egen far.
Han har lagt det hele frem.
Først i en kronik i Politiken. Det var i 2014.
Og året efter i debutromanen ”Planen”, som få dage efter udgivelsen sikrede ham Debutantprisen, placerede ham solidt på bestsellerlisterne og i øvrigt rejste heftig debat om ghettodannelser i Danmark.
Morten Pape skrev om bandemedlemmerne, som han færdedes blandt i Urbanplanen på Amager.
Han skrev om fejlslagen integration.
Racisme.
Sin egen ustabile skolegang.
Og om sin familie, der faldt fra hinanden oven på forældrenes skilsmisse.
Han skrev om sin mor, som sank ned i en dyb depression, mens faderen prioriterede nye kvinder og gradvist forsvandt ud af børnenes liv.
Men havde Morten Pape vidst, hvad han ved i dag, havde han beskrevet sin far anderledes.