Fortsæt til indhold
Litteratur

»Jeg har en fornemmelse af … at folk måske … kan lide mig lidt nu«

Salman Rushdie overlevede et mordforsøg. En sortklædt mand sprang op på scenen og stak ham 15 steder med en kniv. Nu skriver den 76-årige stjerneforfatter hudløst og intenst om oplevelsen, refleksionerne, genoptræningen og lyden af en penis, der beder om nåde.

»Den 12. august 2022 klokken kvart i elleve en solrig fredag formiddag oppe nordpå i staten New York blev jeg overfaldet og næsten slået ihjel af en ung mand med en kniv, lige efter at jeg var trådt op på scenen i amfiteatret i Chautauqua for at tale om vigtigheden af, at forfattere kan færdes i sikkerhed.«

Sådan skriver Salman Rushdie om mordforsøget.