Hvorfor siger hun ikke bare op?
Stine Askov skriver fysisk overvældende om, hvor hårdt omsorgsarbejde kan være. Hvornår knækker hun, spørger man sig selv, mens man læser den prisvindende forfatters kvælende fortælling om en handicapmedhjælper, der får sit drømmejob forvandlet til et mareridt.
Først mod slutningen af Stine Askovs nye omsorgsthriller ”Varme hænder” stilles det spørgsmål, som læseren har siddet med gennem hele romanen:
»Hvorfor stoppede du egentlig i børnehaven?«
Svaret på spørgsmålet er ikke bare en nøgle til at forstå pædagogen Camilla, der er historiens hovedperson. Det tilbyder sig også som en bredere forklaring på, hvorfor…