»Pludselig så jeg en lysgnist ud for hans ansigt...«
Laura Engstrøm anede ikke, om hendes far ville begraves eller kremeres, for ingen af dem turde at tale om døden, selv om den nærmede sig. Men ved hans dødsleje oplevede den bogaktuelle forfatter noget usædvanligt, som har givet hende et nyt perspektiv på døden – og livet.
Laura Engstrøm forestiller sig, at hun dør.
»Nu dør du,« siger en stemme, og tankerne går mod hendes to børn. Har de fået kærlighed nok? Er de rustet til livet?
Hendes sjæl glider over i et varmt lys, og hun ser sin afdøde far. Tilbage ligger hendes egen pulsløse, kolde krop.
Kødet begynder at falde fra knoglerne, som snart er det eneste tilbage, før også de bliver til muld.