»Det er herfra, vi ser Afrika. Det er os og dem«
Afrika interesserer os ikke. Det gør afrikansk fodbold heller ikke. Kun når den overrasker til VM eller leverer stjernespillere til de store europæiske klubber. Men den runde læderbold kan forsone og forbrødre splittede nationer på det store kontinent. Og meget mere.
Den dag, jeg fik Oscar Rothsteins bog om afrikansk fodbold ”Det lysende hjerte” med undertitlen ”Passion og magt i afrikansk fodbold”, slog jeg op på første side og læste forordet. Og jeg fik straks lyst til at udfordre en af forfatterens påstande.