Fire knugede sind under mikroskopet

Man kan sænke horisonten så meget, at der ikke er noget udsyn tilbage. Det er hvad, der sker i Marie Auberts polyfone roman om fire individers knugende ensomhed.

Personerne er hver især indkroget i sig selv; ingen har kræfter til at trække hinanden ud af den destruktive negativitet, de er fanget i.

Beskrivelsen af de ydre, konkrete rammer omkring den sparsomme handling, og dvs. byen og den natur, som personerne færdes i, er reduceret til et absolut minimum.