Det er svært at vide, om vi stadig er mennesker
Anmeldelse: I bind fire af Solvej Balles alternative pageturner møder vi middelklassen som et stammesamfund.
For nylig modtog Solvej Balle Nordisk Råds Litteraturpris. Hurra for det. Prisen har sat sit aftryk på bestsellerlisterne, hvor Balles bøger nu pludselig figurerer. Nu udkommer bind fire i serien, men nye læsere er altså nødt til at læse bindene i kronologisk orden, for selv om stort set alt, hvad vi hører om, udspiller sig den samme dag – den 18. november – så sker der omvendt så meget, at hvis man skal have det hele med, er man underkastet forfatterens lov. Og så ved vi endnu ikke, hvordan det hele ender; serien er planlagt til syv bind.