Dronning Margrethe stortudede, da hun som skolebarn oplevede rektor frøken Friis »gik fra snøvsen«
Forfatter og historiker Tom Buk-Swienty har til et erindringsværk interviewet dronning Margrethe om at vokse op i en familie, der kan føre anerne tilbage til Gorm den Gamle. En verden af barnepiger, kammerherrer, adjudanter, kabinetssekretærer og hofchefer. Jyllands-Posten bringer her dele af bogens kapitel om dronningens skoletid med mere eller mindre inspirerende lærere.
»Min første skoledag på N. Zahles Skole på Nørre Vold var den 15. august 1949. Sammen med mine seks klassekammerater fra skolen på Amalienborg, startede jeg i 4. A. Fordi det hele tiden havde været planen, at vi skulle gå der, var der blevet taget højde for det på skolen. Før vi kom til, var der 20 elever i klassen, mens der i en normal klasse på Zahles…