Anmeldelse: Syv behandlinger med elektrochok helbredte en alvorlig psykotisk depression
I ”Jeg er hvad jeg husker” fortæller Peter Øvig Knudsen om sine overraskende gode erfaringer med ECT-behandlinger. Åbenhjertigheden er en bedrift af de helt store.
»Jeg vil selv gå til skafottet,« tænker Peter Øvig Knudsen, da han i januar 2018 i samråd med sin kæreste, Janne, indvilliger i at få sit første elektrochok.
To dage før er han blevet indlagt på Rigshospitalets lukkede psykiatriske afdeling pga. en svær psykotisk depression, som tilsyneladende er resistent over for såvel antidepressiva som psykiatriske…