Danske efterforskere med dunkle hemmeligheder indsat på fremmed jord
To danske krimiforfattere præsenterer skræmmende, internationale trusler.
Både Keld Broksø og Inger Wolf har i deres seneste opusser, der begge befinder sig et sted mellem efterforskningskrimien og den handlingsfyldte politiske spændingsroman, ladet danske efterforskere forsøge sig på fremmed jord.
Ikke alene er de langt hjemmefra det meste af tiden, men de bærer også rundt på hemmeligheder, der næppe vil lette deres karrieremuligheder…