Intet at komme efter i ”Fifty shades – i mørket”
Som historie er ”Fifty shades – i mørket” for tynd og som erotik for fersk. En film uden atmosfære med personer, der er rene klichéer.
I en af Peter Seebergs noveller betragter en mand et par fluer, der parrer sig, og bemærker: Man kan ikke se det rigtigt, men kan bare se, det må være det.
Sådan også med filmen her: Den signalerer det frække, men vover ikke, hvad den lover. En del af tiden går med at tage tøjet af Anastasia Steele (Dakota Johnson), og hun er da også pæn og sød og velskabt,…