Annonce
Film & tv

Jussi Adler-Olsen dropper Nikolaj Lie Kaas efter filmatiseringen af "Journal 64"

Den folkekære kriminalforfatter er ikke ovenud begejstret for den folkekære skuespillers portrættering af vicekriminalkommisæren.

Nikolaj Lie Kaas spiller med og uden cigaret Carl Mørck i Zentropas filmatisering af Jussi Adler-Olsens bestseller ”Kvinden i buret”, og filmen er allerede solgt til udlandet.

Til efteråret går optagelserne i gang til den fjerde filmatisering i krimiforfatteren Jussi Adler-Olsens "Afdeling Q"-serie. Den fjerde film har titlen "Journal 64", og når den er færdig, så er Nikolaj Lie-Kaas det samme. I hvert fald når vi taler om rollen som vicekriminalkommisær Carl Mørck, hovedpersonen i Adler-Olsens bøger. 

Jussi Adler-Olsen er nemlig ikke ovenud begejstret for Nikolaj Lie-Kaas' portrættering af vicekriminalkommisæren.

Adler-Olsen har - som tidligere beskrevet - nedlagt samarbejdet med Zentropa, som hidtil at stået for filmatiseringen af forfatterens Afdeling Q-bøger.

Utilfreds Jussi Adler-Olsen skifter Zentropa ud

Han har i stedet indgået et samarbejde med Nordisk Film, der fremover skal stå for at omsætte Adler-Olsens tekster til levende biograf-billeder - og som en konsekvens af dette er Nikolaj Lie Kaas fjernet fra rollelisten, fortæller Jussi Adler-Olsen nu til Her og Nu:

»Han er meget enstrenget i sin vurdering af, hvem Carl Mørck er. Det kan man også være, hvis man bare læser det overfladisk. Jeg havde regnet med, at man ville gå ned i karakteren på en anden måde. En nuanceret måde. Han er en fremragende skuespiller, jeg havde bare ventet noget andet,« siger forfatteren, der desuden tilføjer:

»Han kan selvfølgelig ikke gøre for, at han bliver instrueret på den måde. Jeg kan stadig rigtig godt lide ham. Han er en sympatisk skuespiller, der kan spille på mange strenge. Det var nok bare ikke den rigtige rolle for ham.«

Det er Nordisk Film, som står for at udvælge rollelisten til den femte film i rækken, men Jussi-Adler Olsen bliver taget med på råd. Det skrev BT tilbage i juni i et interview med Henrik Zein, direktør for Nordisk Film.

»Vi betragter de kommende filmatiseringer som en reboot. Og ligesom man har set med James Bond og andre serier, så kan man sagtens skifte skuespillere ud med respekt for universet,« lød det dengang fra direktøren.

Læs vores store portræt af Nikolaj Lie Kaas. Læs, hvorfor han elsker at ligge på bunden af et bassin, hvorfor han gik med damebriller som dreng, og hvorfor han brat holdt op med at elske pressen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her