Mislykket genindspilning af "Ben Hur"
Genindspilningen af ”Ben Hur” er noget nær en totalskade: Fantasiløs billedsætning, slapt manuskript, dilettantiske skuespillere og klæbrig opbyggelighed. Det er bare ærgerligt.
Da den amerikanske nordstatsgeneral og senere guvernør i New Mexico Lew Wallace (1827-1905) i 1880 udgav sin roman ”Ben Hur. A Tale of the Christ”, anede han næppe, at den skulle blive en af de største litterære succeser nogen sinde. ”Den betydeligste kristne bog i det 19. årh.” er den blevet kaldt. Salget overhalede Harriet Beecher Stowes ”Onkel Toms…