Acceptabel film om hvidvaskning af enorme summer og bestikkelse af topfolk
Som russisk gangster på flugt fra sine egne yder Stellan Skarsgård endnu en mesterlig præstation i en lidt gnidret historie om hvidvaskning af enorme summer og bestikkelse af topfolk i det engelske politiske system.
I François Truffauts store interview med Hitchcock definerer mesteren fænomenet ”MacGuffin”. Det er navnet på plottets centrum, men et tomt centrum: stjålne dokumenter, hemmeligheder, mistænkelige aktiviteter. De betyder alt for filmens personer, men ikke for filmen, hvor personernes handlinger, indbyrdes relationer og skæbne betyder alt.
I Hitchcocks…