FAKTA: Værd at vide om Bodil-prisen
Bodil-prisen er Danmarks ældste filmpris og blev uddelt for første gang få år efter Anden Verdenskrig.
Lørdag aften blev Bodil-statuetterne uddelt i Bremen Teater i København. Læs her om prisen.
* Bodil er Danmarks ældste filmpris og blev uddelt første gang i 1948.
* Bodil er kritikernes egne filmpris, og den uddeles af Danske Filmkritikere.
* Statuetten er opkaldt efter de to danske skuespillere Bodil Kjer og Bodil Ipsen.
* Priserne uddeles i kategorierne bedste film, bedste mandlige og kvindelige hovedrolle og birolle, bedste dokumentarfilm, bedste fotograf, bedste amerikanske film og ikke-amerikanske film.
- Desuden uddeles der en Sær-Bodil, en Æres-Bodil og Henning Bahs Prisen samt det nystiftede Kathrine Windfeldts mindelegat.
* Lars von Trier er den mest Bodil-vindende instruktør. Han har i alt vundet syv gange, senest med dommedagsfilmen Melancholia.
Kilder: Danske Filmkritikere.