Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Stort syng dansk-tema i X Factor

I anden omgang af X Factors liveshows skal deltagerne udelukkende synge danske numre.

Når de tilbageværende deltagere i årets udgave af sangkonkurrencen X Factor om få minutter går på scenen til det andet liveshow, står der udelukkende dansk musik på menuen.

Aftenens tema er nemlig: Syng dansk.

Derfor er der blevet gravet dybt i den danske sangskat, for de tre dommere Blachman, Remee og Lina Rafn har forsøgt at finde de sange, der kan sende netop deres deltagere ét skridt videre mod finalen.

Blanding af nyt og gammelt

Med det andet liveshows danske tema spænder aftenens musikvalg over en meget bred tidsperiode.

Helt fra 1960'ernes hippie-band Burnin Red Ivanhoe og deres samarbejde med Povl Dissing i sangen "Snehvidekys" til det nye og hippe nummer "Hos mig igen" med When Saints Go Machine og Coco O. fra det fremadstormende Quadron. Fremført af henholdsvis ManBand og Anthony Jasmin.

Den indtil videre udråbte favorit Lucy desuden tager fat i en af den danske musiks største kunstnere, Kim Larsen. Han kommer under kyndig norsk behandling, når hun giver sin version af den danske udgave af Norges uofficielle nationalsang, "Kringsatt av Fiender".

Derudover vil der også være sange fra både Nikolaj Nørlund, Marie Key og Magtens Korridorer.

X Factor 14. februar

Deltagere under tidspres

Med aftenens andet liveshow er presset desuden vokset markant på de tilbageværende X Factor deltagere.

For mens de i første omgang havde flere måneder til at øve med deres dommer, pudse dansestilen af og overveje deres sangvalg, går X Factor konkurrencen nu stærkt.

Der skal findes på en ny optræden hver uge - helt fra bunden og i en ny kategori.