"Hvid" general rehabiliteres

Moskva

Det havde været utænkeligt i Sovjetunionens dage. Men på mandag er der premiere i Rusland på filmen ”Admiralen”.

Addmiralen hed Aleksandr Koltjak (1874-1920), og han var en af de førende feltherrer blandt de ”hvide” styrker i den russiske borgerkrig 1918-20.

De ”hvide” var benævnelsen for de styrker, der kæmpede mod de ”røde” - bolsjevikkerne - efter revolutionen i november 1917 for at genindføre tsar-styret eller et borgerligt, republikansk styre som det, der var kommet til magten ved martsrevolutionen samme år, men som blev væltet ved den bolsjevikiske revolution.

De generaler, der anførte de ”hvide” hære , heriblandt admiral Koltjak, blev officielt stemplet som ”folkefjender ” og betragtet som noget nær djævle sovjettiden igennem, men med Sovjetunionens opløsning i 1991 kunne russerne pludselig vedkende sig deres fortid, og i boghandlerne i dagens Rusland står bøger om de hvide, kontrarevolutionære styrker og deres ledere side om side med bøgerne om deres modtandere og om revolutionen.

Patriotisk bølge

Fillmen falder således sammen med en stigende patriotisk bølge, der tydeligt er ansporet af Kreml. Man vedkender sig den tsaristiske og ortodoks kristne fortid.

”Det er vigtigt, at vi beskæftiger os med vores histore, vort land, vore officerer,” har filmens producer, Andrej Kravtjuk, sagt i et interview. ”Når vi har forståelse for, at vi har haft en sådan historie, sådanne mennesker, får vi en følelse af værdighed, og følelsen for moderlandet, og patriotismen, der ellers synes forældet, får en helt ny mening."

Med et budget svarende til 100 mio. kr. - et meget stort beløb i den russiske filmindustri - viser filmen Koltjak som altopofrende far, elsker og feltherren, der holder ud til det sidste i vinterens sne.

Ikke første forsøg

Filmen er ikke det første forsøg på en rehabilitering af den dæmoniserede hærfører.

Efter Sovjetunionens opløsning er der blevet rejst statuer af ham, og en ø er blevet opkaldt efter ham. Det er dog endnu ikke lykkedes for ”Borgerbevægelsen for rehabilitering af admiral Koltjak” at få ham formelt rehabiliteret ved en russisk retsinstans, som det for få dage siden lykkedes for Ruslands sidste tsar, Nikolaj den 2., ved den russiske højesteret.

Taget til fange

Koltjak blev til sidst taget til fange af de sejrrige, røde styrker, der gjorde kort proces. Den 7. februar 1920 mødte han sin skæbne foran en bolsjevikisk henrettelsespeloton efter stolt at have afvist at få bind for øjnene. Hans lig blev kastet i en nærliggende flod gennem et hul i isen.

Der er naturligvis en love story i filmen. Før henrettelsen tager admiral Koltjak afsked med sin elskede - hans bedste vens kone.

”Det er en slags ”Titanic”. En kærlighedshistorie midt i katastrofen,” siger filmens medproducer, Anatolij Maximov, til nyhedsbureauet Reuters. ” Men her drejer det sig ikke bare om et skib, der synker. Her er det et helt land, der synker.”