Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Brad Pitt er helt "alene i vildmarken" i ny film

Man er i godt selskab med Brad Pitt og en voldsomt charmerende hund i "Heart of the Beast", men desværre bliver filmens genkendelighed og smag for det sikre også dens svaghed.

Det er ikke første gang i årets biografrepertoire, at en hund er hoppet med sin ejer om bord på et lille topersoners fly og i storladne indstillinger har fløjet over bjergkæder.

Hos Ridley Scott i “The Dog Stars” måtte hunden lade livet, for at Jacob Elordi kunne finde vejen frem i en fremmedgjort, postapokalyptisk verden, så spørgsmålet er ganske naturligt, om Brad Pitt i premiereaktuelle “Heart of the Beast” kan finde vejen hjem, uden at hans firbenede livsledsager, Odin, må lide samme skæbne?