Robin Hood møder Jason Bourne i en veloplagt skildring af et folkeoprør mod overmagten
Undertrykkelse avler oprør i Jason Bourne-instruktørens nye film, der nok foregår i slutningen af 1300-tallet, men som i høj grad har noget at sige om vores samtid.
Det er nok de færreste, der går med en dybfølt trang til at se en historisk skildring af Bondeoprøret i England i 1381, når de løser billet til biografen.
Men Jason Bourne-instruktøren Paul Greengrass gør sit bedste for at fylde samtidsrelevans ind i fortællingen om Ploughman, der en dag får nok af den undertrykkelse, han og landsbyen udsættes for.
For med undertrykkelse fyres der op under samfundets trykkoger, og en dag kan selv den mindste lille detalje få det hele til at ryge i luften.