Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

De studerende i Aarhus "hakker" øl for at finde hinanden og sig selv

Kapsejladsen på Aarhus Universitet er en kulturbegivenhed i byen. Ny DR-dokumentar fortæller historien og stiller skarpt på studerende omkring kapsejladsen i 2026.

Universiteter landet over har traditioner, der kan få forældre til at blinke smånervøst ved udsigten til, at deres børn om føje år også skal fejre sammenhold og frihed i velvoksne udskejelser.

Aarhus Universitet har noget nær perfektioneret disciplinen med “Kapsejladsen”, der samler op mod 30.000 tilskuere omkring søen ved universitetet.

Det er sikkert skønt for de aarhusianske studerende, men udfordringen for en dokumentar om begivenheden er at få både fænomenet og dets betydning for de medvirkende gjort relevant for alle os andre.