Det er ikke nok at elske bøger, hvis man ikke kender koderne
Hella Joofs romantiske komedie "Nøjsomheden" er skarp og charmerende, når den lader kærligheden støde sammen med klasseskel og kulturelle koder. Men dens eget blik på underklassen er indimellem lige lovlig karikeret.
I en scene i Hella Joofs romantiske komedie ”Nøjsomheden” er læsehesten Mona taget på litteraturfestival på kunstmuseet Louisiana.
Som barn af underklassen føler hun sig først malplaceret blandt kulturradikale, der drikker rosévin af syltetøjsglas, og litteraturstuderende, der taler indforstået om at finde deres skrift.
Mona er taget afsted for at vinde Nikolaj, en sød litteraturstuderende fra overklassen, som hun har mødt i den boghandel, hvor hun arbejder. Men dørene til auditoriet lukker for næsen af hende, netop som Nikolaj og vennerne skal ind og høre Søren Ulrik Thomsen (eller SUT, som de familiært kalder ham).
I stedet går Mona ud på græsplænen og hører Thomas Korsgaard læse op. Og føler sig straks mere hjemme.
Det er et sjovt nik til den klassebevidste litteratur, som Stine Askovs romanforlæg skriver sig ind i.
»Jeg har læst en del romaner, der foregår i det miljø,« forsøger Nikolaj, da Mona påpeger, at de kommer fra to forskellige verdener.
Én ting er nemlig at læse om klasseskel. Noget andet er at forelske sig på tværs af dem.