Streamingguiden: Her er syv nye serier, du kan streame i juni. En af dem er med Nicolas Cage i en overraskende rolle
Her er de syv mest spændende premiereaktuelle serier på DRTV, Netflix, HBO Max, Prime Video og Disney+ i juni.
Hver måned kommer Jyllands-Postens magasinredaktør, der er passioneret serieforbruger, med personlige anbefalinger og guider til de mest interessante premierer.
Sidste tur med kokken
Nu er ventetiden endelig ovre, når femte og sidste sæson af kokkeserien “The Bear” serveres på Disney+ i denne måned.
Første og anden sæson var noget af det bedste, jeg har fortæret på streamingtjenestens menukort, mens tredje og fjerde sæson skuffede med en ordentlig omgang selvsmagende madonani i oppisket skysovs.
Serien havde helt glemt, hvad der gjorde den så appetitlig: Relationerne mellem den altid kaotiske og oprindeligt sorgramte mesterkok Carmy og de andre rødder på den lokale diner, der på magisk-realistisk vis pludselig var ren gourmet.
Jeg bestiller hermed en tilbage-til-rødderne-ret i finalesæsonen og krydser fingre for, at kokkene kan tilberede den med mere hjerte og mindre pincet.
Se den (ikke), hvis du er sulten. Eller gense første sæson.
Nicolas spinder!
Hvad?