Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Det vildeste ved Aphaca er, hvor godt de behandler hinanden

"Aphaca – Brug for hinanden" er et nærværende og stærkt generationsportræt om kreativitet, fællesskab og unge mennesker, der nægter at gå i stykker under presset.

Jeg kan godt blive udmattet af generation Z’s følsomhed, skrøbelighed og behov for anerkendelse og selvomsorgsdage.

Derfor gik jeg også ind til Emil Næsby Hansens dokumentarfilm om bandet Aphaca med en smule skepsis. Det unge band har både i musik og tekster virkelig fanget sin generations sindstilstand. Men bliver det ikke også lidt meget føle-føle?