Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Svindel og humbug

Lidt flere nuancer havde klædt det nye dansk-tyske seriesamarbejde, der heldigvis er en både underholdende og urovækkende dramatisering af verdens største skattesvindelsag.

»En gruppe af stenrige investorer, banker og advokater tager 2.433 kr. fra dig. Det gør de fra alle 447 millioner indbyggere i Europa. Fra alle lærere, alle sygeplejersker, alle arbejdere, alle arbejdsløse, alle babyer, alle børn, alle pensionister. Alle.«

Sådan starter denne splinternye dansk-tyske tv-serie. Ordene glider over skærmen, mens en mand klæder sig af og lægger sig nøgen på en efter alt at dømme svinedyr sportsvogn, mens han vrider sit underliv. Så er vi ligesom i gang.