Syv nye serier i februar: Hollywood-stjernen Emma Stone giver den gas i stort anlagt satire
Vi guider til syv nye serier på streamingtjenesterne Netflix, HBO Max, Skyshowtime, Disney+, Apple tv+ og Blockbuster.
Hver måned kommer Jyllands-Postens magasinredaktør, der er passioneret serieforbruger, med personlige anbefalinger og guider til de mest interessante premierer.
De svinger deres fly rundt om raketter og patroner for at undgå at blive skudt ned. De fyrer vildt omkring sig med ammunition i luften over Europa. De er modige bombeflyvere i de allieredes tjeneste under Anden Verdenskrig. Og de er desperate for at komme sikkert hjem efter hver ny halsbrækkende mission, der langsomt men sikkert skal kvæle Nazityskland.