Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Et stjernespækket cast med Colin Firth og Toni Collette i front gør dramaserien ”The Staircase” til en hjemsøgende oplevelse

Antonio Campos har med den virkelighedsbaserede ”The Staircase” skabt et intelligent og utrolig velspillet drama.

BIOGRAFISK DRAMA

THE STAIRCASE

USA, 2022

Skaber: Antonio Campos

Kan streames på HBO Max

8 afsnit a ca. en times varighed

Hvad er sandheden, hvis ikke den udlægning af virkeligheden, som man kan få flest mulige til at finde overbevisende?

Spørgsmålet om den sande virkelighedsgengivelse står helt centralt i den fremragende HBO Max-dramaserie, der er baseret på den virkelige historie om den amerikanske forfatter og politiker Michael Peterson, der blev anklaget for mordet på sin hustru, Kathleen, der blev fundet død ved foden af trappen i deres hjem i Durham, North Carolina.