Forpost i Afghanistan var for langt ude
I enhver krig skal der være en forpost et eller andet sted. Men Combat Outpost Keating i Afghanistan er en af de dummest placerede i historien. Den eneste magre trøst for denne strategiske dumhed er, at soldaterne nu får et minde i form af den spændende, rå og velspillede krigsfilm ”The Outpost”.
Filmen begynder nogle år efter Afghanistan-krigen, der begyndte i 2001 efter terrorangrebet i New York. Meningen med krigen var, at amerikanerne ville drive Taliban på flugt og derefter genoprette landet og skabe demokrati. Det er ved at mislykkes, og i 2009 er den yderste forpost et farligt sted, som den ligger der i bunden af en dal omringet af høje bjerge. Fra bjergskråningerne skydes der oftere og oftere, efterhånden som Taliban-krigere kommer til området.
Med ryggen mod muren
Afslutningen af filmen minder om den britiske film ”Zulu”, hvor de britiske tropper havde ryggen mod muren mod en hær af zulu-krigere i Sydafrika i 1879, mens de ventede på forstærkninger. Bare med vildere våben. En intern undersøgelse i militæret fastslog da også senere, at placeringen af militærlejren var helt forkert.
Med krigsfilm er det altid et spørgsmål om balance i mængden af affyrede skud. I ”The Outpost” er mængden massiv, og det er lige ved at gøre en noget udmattet i biografen, men for det meste føler man med soldaterne, harmes over, at overordnede har sat fodfolk i den situation, og ender med stor respekt for filmen og skuespillerne i den.
Scott Eastwood (Clint Eastwoods søn) er troværdig som sergenten Romesha, men skuespilsmæssigt toppes han i troværdighed af Caleb Landry Jones som sergent Carter, der har ansvar for at hente ammunition til maskingeværstillingerne. Det er et af lejrens sværeste job, og som han løber spidsrod mellem kuglerne fra bjergsiderne, føler man dybt med både ham og kammeraterne.