"Dronningen" er nomineret til fornem nordisk filmpris

Den danske film "Dronningen" er kandidat til Nordisk Råds Filmpris, som uddeles i oktober i Stockholm.

Filmen "Dronningen" med skuespiller Trine Dyrholm i hovedrollen, er udvalgt som den danske nominerede til Nordisk Råds Filmpris, der uddeles i oktober.

Det oplyser Nordisk Film og TV Fond i en pressemeddelelse.

Den endelige prismodtager bliver offentliggjort tirsdag 29. oktober under Nordisk Råds session i den svenske hovedstad, Stockholm.

Nordisk Råds Filmpris bliver givet til en kunstnerisk vigtig, nordisk spillefilm, der har haft premiere i biografen mellem 1. juli 2018 og 30. juni 2019.

"Dronningen" handler om Anne, der er en dygtig og ihærdig advokat med speciale i sager om børn og unge. Hun bor sammen med sin mand, Peter, og deres døtre.

Da Peters søn fra et tidligere forhold, teenageren Gustav, flytter ind, bliver Anne tiltrukket af ham, og de indleder en affære, der får konsekvenser for hele familien.

I sin motivation til nomineringen skriver juryen:

- Det er virkelig svært at fortælle en historie, der overlader det til publikum at finde motiver hos de medvirkende, og det er især svært, når hovedpersonen har noget så moralsk angribeligt som et seksuelt forhold til sin stedsøn.

- Men i Dronningen, der i mange henseender bryder med vores vante filmopfattelse, føles den åbenhed helt rigtig.

"Dronningen" er instrueret af May el-Toukhy og skrevet af May el-Toukhy og Maren Louise Käehne. Derudover har Caroline Blanco og René Ezr produceret.

Filmen har modtaget flere priser, herunder publikumsprisen på henholdsvis Sundance Film Festival og Göteborg Filmfestival.

Den danske kandidat er i konkurrence med fire andre nordiske film, som er udnævnt af nationale juryer fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Det er finske "Aurora", islandske "A white, white day", norske "Blind spot" og svenske "Rekonstruktion Utøya".

Det er 16. år i træk, at Nordisk Råds Filmpris bliver uddelt. Fem gange tidligere er den gået til en dansk kandidat som "Drabet", "Kunsten at græde i kor" og "Antichrist".

"Dronningen" blev set af mere end 330.000 mennesker i biografen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.