Døde børnearbejdere og tween-ydmygelser er en del af Anders Matthesens vildt underholdende nye film

Det er 14 år siden, at Anders Matthesens mobbeprovokerende animationsfilm ”Terkel i knibe” for alvor slog fast, at Matthesen er mere end bare komikeren ”Anden”, selvom det nu også er helt nok.

”Terkel” var baseret på flere radioproduktioner, og ”Ternet Ninja” er også formet over et forlæg, nemlig børnebogen af samme navn fra 2016. Matthesen forstår virkelig at kapitalisere på sine idéer. Vigtigst i denne sammenhæng er det så, at filmen er et helstøbt værk i sin egen ret. ”Ternet Ninja” er en vildt gennemført og grovsjov film, som Matthesen stort set lægger alle stemmer til selv. Kun hovedpersonen Aske og dennes udkårne, Jessica, indtales (i øvrigt fremragende) af unge skuespillere.

Hovedpersonen Aske går i 7. klasse, er hemmeligt forelsket i en pige, der ikke kigger til hans side, stedbroren Sune, der er bebumset og tyk, er ikke for sød ved ham, ligesom han også må slås med en ukærlig stedfar og mobbebrødet Glen fra skolen. Men hans onkel Stewart (ja, ham) giver ham en helt særlig fødselsdagsgave, en ternet ninja, der viser sig at være besat af en ånd. Og ninjaen lærer Aske at tage skeen i egen hånd og gå til kamp mod alle dem, der driller og truer ham.

Det er så sandelig opbyggeligt, men selvfølgelig også filterløst og grænsesøgende for aldersgruppen. Det er balancen mellem det renhjertede og det grovkornede, der gør ”Ternet Ninja” til en vinder.