Kasper Torsting fiktionsdebuterer med et krigsmelodrama, der desværre ikke fungerer
Der er ikke mange forsonende elementer i ferskt melodrama om en soldaterfamilies trængsler under Første Verdenskrig.
Melodramaet er min yndlingsfilmgenre. Når melodramaet er bedst – som Douglas Sirks mesterværker fra 1950’erne eller et mere nutidigt og mindre uopnåeligt bud brødrene Avaz’ fornemme ”Mens vi lever” (2017) – er genren ren nerve og sublim forhandling af menneskelivets følelse. Men det har sin årsag, at melodramaet ofte bruges negativt om filmdramaer,…