En tidligere sugardater kæmper for kærligheden i ny film

Gina Jaqueline Jensen var 26 år, da hun sagde ja til at medvirke i en dokumentarserie til DR3 om sit liv som sugardater. Serien blev en stor seersucces. Nu bliver den fulgt af en dokumentarfilm, der har premiere torsdag den 24. oktober.

Artiklens øverste billede
Gina Jaqueline Jensen droppede sit liv som sugardater, da hun forelskede sig i en af sine sugardaddys. En ny dokumentarfilm skildrer, hvilke kvaler kærligheden i et fast parforhold skaber. Foto: Pineapple Entertainment

Gina Jaqueline Jensen blev kendt af de fleste danskere, da instruktøren Sofie Lange og DR3 i 2017 introducerede serien ”Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling”. Tv-serien fortæller om den 26-årige kvindes specielle liv, hvor hun sugardater rige, og ofte ældre mænd, som til gengæld for hendes selskab giver hende det luksuriøse liv, som hun drømmer om. Det er et liv, som hun selv betragter som ukompliceret og frit.

Serien blev en publikumssucces. Hvert afsnit blev set af over 300.000 seere, og i 2017 blev det årets næstmest streamede program på DR-TV, og den modtog samme år prisen Årets Reportageserie på CPH TV Festival.

Nu bliver serien fulgt op af en biograffilm, fortæller Pineapple Entertainment, der står bag både tv-serien og filmen.

Dokumentarfilmen ”Gina Jaqueline – midt i en drøm” følger Gina Jaqueline Jensen igennem to år – før, under og efter at hun bliver kendt som sugardater og må kæmpe med og for kærligheden. For samtidig med at tv-serien blev optaget, blev Gina Jaqueline Jensen forelsket i sin ene sugardaddy.

Mange vil måske mene, at Gina var fanget, da hun sugardatede. Sådan så jeg det også selv på et tidspunkt. Men i virkeligheden oplever jeg, at hun er endnu mere fanget i en fast kærlighedsrelation

Sofie Lange, filminstruktør


»Under optagelserne gruer hun for, om hendes forhold kan fortsætte efter tv-seriens premiere. Hun håber det sådan. Pludselig har hun noget at miste – en kærlighed, hun ikke anede, at hun drømte om,« fortæller filmens pressemateriale.

Det faste parforhold

I samme materiale fortæller instruktøren, Sofie Lange, også om sine tanker bag filmen:

»Jeg fik i første omgang lov til at fortælle om Gina i en tv-serie. Den serie er jeg meget stolt af. Men jeg har fra start haft et brændende ønske om at lave en film om Gina. En afrundet, poetisk fortælling, der kigger på Gina som menneske. En historie, der er større og mere universel end en datingform.«

Sofie Lange, der debuterer med filmen, mener, at vi alle kan spejle os i historien om den tidligere sugardater, der nu kæmper for sit kærlighedsforhold.

»Mange vil måske mene, at Gina var fanget, da hun sugardatede. Sådan så jeg det også selv på et tidspunkt. Men i virkeligheden oplever jeg, at hun er endnu mere fanget i en fast kærlighedsrelation, i et “normalt” parforhold, hvor den, hun er, ikke passer ind, ikke er god nok. For mig er det en problemstilling, der vækker stor genklang, også selv om Ginas historie er langtfra gennemsnitlig,« siger instruktøren.

Filmen har premiere i de danske biografer den 24. oktober, og den vises senere på året på DR3. Gina Jaqueline Jensen udgav selvbiografien ”Se mig” i august.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.