Stjernecast er ikke nok til at løfte middelmådig flettefilm
Der er stor ståhej for ikke ret meget i den velproducerede amerikanske thriller ”Bad Times at the El Royale”.
På grænsen mellem Californien og Nevada ligger et afdanket motel, El Royale, der har sine velmagtsdage solidt begravet i fortiden. Et sted, der i tidens løb øjensynligt har lagt beliggenhed til lidt af hvert, i hvert fald hvis man skal tro den nervøse, heroinafhængige concierge Miles Miller (Lewis Pullman), der styrer stedet med tvivlsom moral og opmærksomhed.