Gode intentioner i dårlig film om købekvinder
Det er ingen hemmelighed, at Vesterbro gemmer på grusomme historier om handlede kvinder, der kunne gøre voldsomt indtryk på film. Men så skal man forvalte sit materiale med professionalisme.
Mens hun bliver voldtaget, fæstner Mila sit blik på reklameplakaten for Danmarks hovedstad; ”Wonderful Copenhagen” står der under billedet af en andemor, der tripper sikkert over vejen med sine grimme ællinger, mens en politimand holder trafikken tilbage. Sammenstødet mellem den grumme virkelighed og det idylliserede, nationale selvbillede er voldsomt.