Annonce
Film & tv

"Hvem vil være millionær"-programmet der aldrig blev sendt: Joke blev til mistanke om snyd

Seerne må ikke være i tvivl om, om det, de ser, er rigtigt, siger Hans Pilgaard.

Frederik Cilius - også kendt som den skarpe journalist Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm - og Rasmus Bruun som Rasmus Bruun. Foto: Joachim Adrian

Husker du, da Rasmus Bruun og Frederik Cilius fra "Den Korte Radioavis" på Radio24syv gæstede Hans Pilgaard i "Hvem Vil Være Millionær" i 2016?

Nej? Programmet blev heller aldrig sendt. Satireparret sad ellers i Pilgaards varme stol for at vinde penge til Kræftens Bekæmpelse, men det blev der ikke noget af. For gæsterne havde forberedt en practical joke, der ikke gik som ventet.

Det skriver Soundvenue, der har fået et bånd, hvor Cilius og Bruun selv genfortæller anekdoten.

Da parret undervejs skulle bruge en livlinje til et spørgsmål om fodbold, ønskede det at ringe til Mads Brügger, chef på Radio24syv. Men telefonnummeret tilhørte i virkeligheden Speaker Allan - spillet af  Allan Gravgaard Madsen - som radioavisens lyttere vil genkende som en af de faste karakterer. Men Hans Pilgaard vidste ikke, hvem Allan var.

Det var joken. Og problemet med den var, at Speaker Allan befandt sig i et baglokale i bygningen, hvor han muligvis på en skærm havde haft mulighed for at se spørgsmålet, før han blev ringet op, skriver Soundvenue.

Frederik Cilius forklarer her, at der opstod tvivl om, hvorvidt radiokanalen i virkeligheden havde sendt duoen for at afsløre, hvor let det er at snyde i programmet, der har tæt på 20 år på bagen i Danmark - med store mulige konsekvenser for de 50 ansatte til følge.

Begge parter forklarer til hver sit medie, at det efterfølgende forløb var forvirrende. Cilius og Bruuns fik lov at fortsætte, men røg ud på spørgsmålet til en kvart million, og de var hurtigt ude af døren, da de skulle videre til en anden tv-udsendelse.

Dette før det lykkedes at konfrontere parret med, om det havde snydt, siger Hans Pilgaard til Journalisten. Han mener, at gæsterne opførte sig tarveligt, mens Frederik Cilius mener, at produktionsholdet overreagede.

»De må lave al det sjov de vil. Men det duer ikke, hvis seerne er i tvivl om, at det, der sker i programmet, er rigtigt eller sandt,« siger Hans Pilgaard til fagbladet.

Cilius og Bruuns paratviden rakte til en check på 50.000 kr., men da programmet aldrig blev sendt, fik Kræftens Bekæmpelse heller ikke pengene. Cilius og Bruun havde i øvrigt ønsket at donere pengene til Storebæltsbroen, men det fik de ikke lov til, skriver Soundvenue. 

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
En satsning til 55 millioner
Spillefilmen "Lykke-Per" kan ses i biograferne den kommende uge, men allerede til januar blænder TV 2 op for miniserien. Nordisk Film og TV 2 håber, at der er publikum til begge dele.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: Københavns Universitet legitimerer krænkelseskulturen

Palle Weis
De nye retningslinjer for håndtering af krænkelser på Københavns Universitet skubber til en tendens, der er samfundsnedbrydende og fragmenterende.
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her