Annonce
Film & tv

DR bruger hovedparten af sin økonomi på programmer

AF DR's budget på 4,1 milliarder kroner i 2016, gik 3,2 milliarder til programmer, viser økonomisk analyse.

Langt det meste af Danmarks Radios budget går til at lave og købe programmer og indhold.

Det viser en økonomisk analyse, som Kulturministeriet har fået lavet, før partierne skal forhandle et nyt medieforlig.

Analysen er lavet af DR for året 2016 med konsulentfirmaet KPMG samt firmaet Struensee & Co.

I 2016 havde DR udgifter for 4,1 milliarder kroner. Heraf gik 3,2 milliarder kroner til at producere og købe programmer og indhold. Resten - 900 millioner kroner - går blandt andet til renter, afskrivning, bygninger, licens samt støtte.

DR-direktør: Besparelse på 300 millioner vil koste dansk indhold

De fleste af DR's programmer har dansk indhold. Af 3,2 milliarder kroner gik over 3 milliarder kroner sidste år til danske nyheder, aktualitet og debat samt oplysning og kultur.

Underholdning tegner sig for en meget begrænset del. Kun fem procent af DRs udgifter til programmer går til udenlandsk indhold. Heraf udgør nordisk og europæisk indhold det halve.

DR har seks tv-kanaler - DR1, DR2, DR3, DRK, DR Ultra og DR Ramasjang. Der er otte radiokanaler - P1, P2, P3, P4, P5, P6 beat, P7 Mix og P8 Jazz. Der er også tilbud på web - dr.dk, DR TV og flere apps.

Af budgettet på 3,2 milliarder kroner bruges to tredjedele - 2,1 milliarder kroner - på tv. Radio får 900 millioner kroner, mens web sluger 200 millioner kroner.

Kulturministeren: Koncerthuset og orkestre skal blive hos DR

Det private mediemarked fik i 2016 halvanden milliard kroner fra DR. Det skete ved at lægge produktion, faciliteter og udstyr ud, betale musikere og kunstnere, freelancere, køb af programmer samt støtte til dansk film.

Selv om DR løbende tilpasser sin organisation, består en fjerdedel af omkostningerne - 1,2 milliarder kroner - af faste udgifter.

Det omfatter afskrivninger, aftaler om rettigheder for musik og sport, finansielle omkostninger samt omkostninger til teknologi.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DR
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side
Annonce
Annonce
Biler
Eks-minister er gennemført el-bilist: Men Ellerten var alligevel ved at tage pippet fra ham
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach er vild med elbiler. Lige nu rummer husstanden hele to af slagsen - en håbløs og en moderne. 
Se flere
Unikt i Østjylland: En enestående sten
På en eng ved Sjellebro, hvor Hovedvej 21 krydser Allinge Å, står en sten. Den kan ses fra landevejen, men den råber på ingen måder op. Det er ellers en sten, som vikingerne har dekoreret med et indhugget ansigt, der skulle tæmme Åmanden. 1.000 års vejr har siden taget hårdt på maskestenen, og den var glemt i århundreder, til en dreng fandt den, da han væltede sin saftevand. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her