»Hvad er der nu galt med det feminine?«

Alle kvinder har mindst én historie at fortælle om mænds krænkende adfærd. Det mener de tre såkaldte fjerdegenerationsfeminister Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekaterina Krarup Andersen – tilsammen Girl Squad. Vi skal tale om trioens aktuelle bog, ”Ludermanifestet”, men begynder et andet sted. I USA. Flere af Hollywoods store kvindelige stjerner – bl.a. Angelina Jolie og Gwyneth Paltrow – er i de seneste uger stået frem med påstande om at have været udsat for seksuelle overgreb fra den magtfulde filmproducent Harvey Weinstein.

»Det er uhyggeligt, at så mange har været udsat for overgreb, men det er godt, at det hele kommer frem nu,« siger Nikita Klæstrup.

Louise Kjølsen supplerer:

»Vi lever i en kultur, hvor man accepterer en vis grad af vold mod kvinder,« siger hun med henvisning til, at kun få voldtægtsmænd bliver dømt.

»Der er større chance for at vinde i lotto, end der er for, at ens voldtægtsmand fængsles. Jeg er ikke jurist, og jeg siger ikke, at lovgivningen skal strammes. Vi ønsker jo ikke et samfund, hvor en potentiel gerningsmand står og overvejer, om det, han skal til at gøre, kan få ham i fængsel. Vi ønsker et samfund, hvor man ikke har lyst til at gøre andre mennesker ondt. Vi har brug for sociale ændringer. Vi har brug for opdragelse af unge mænd. Og af pigerne også. Drengene skal opdrages til at opføre sig ordentligt, og pigerne skal opdrages til at forstå, at det er okay at sige fra. Sex skal ikke gøre ondt. Det er ikke noget, man bare skal bide i sig, fordi man ikke tør afvise drengene.«

Nikita Klæstrup opfordrer folk til at se på kunstneren som person og ikke kun det produkt, som kunstneren står som afsender af.

»Jeg har læst et essay af Woody Allens steddatter (Dylan Farrow, red.), som fortæller, at han udnyttede hende seksuelt, da hun var syv år gammel. Hvorfor accepterer folk det? Hvorfor ser folk stadig hans film? Jeg nægter at se dem. Ligesom jeg nægter at høre Chris Browns musik,« siger Nikita Klæstrup med henvisning til, at rapperen tævede sin daværende kæreste Rihanna i 2009.

»Nu må jeg også boykotte Weinsteins film, men det bliver sikkert nemt, da ingen vil arbejde sammen med ham længere.«

Den verdensberømte, islandske sangerinde Björk skrev siden i et indlæg på Facebook, at hun har været udsat for sexchikane fra en dansk filminstruktør. Og Jyllands-Postens filmanmelder Nanna Frank Rasmussen har i et debatindlæg beskyldt filmproducent Peter Aalbæk Jensen for for år tilbage at have givet hende »et klask i røven«.

»En klask i røven kan være slemt nok,« siger Nikita Klæstrup.

»Det kommer helt an på situationen og relationen. To jævnaldrende studerende kan klaske hinanden i røven, hvis de i forvejen går og pjatter med hinanden. Men hvis man ikke kender hinanden, og især hvis der er et magtforhold kørende, så er det super uprofessionelt. Hvorfor kan mænd ikke selv regne det ud?«

Louise Kjølsen afbryder:

»Det bedste, der er sagt om denne sag, læste jeg på Facebook forleden: Man skal ikke sige noget til en kvinde, som man ikke vil høre fra en mand i fængslet.«

Afslørende udskæring

Måske er det på plads at præsentere de tre interviewofre. Nikita Klæstrup blev offentligt kendt, da hun ved KU’s 110-års jubilæum i 2015 deltog i en gallakjole med en meget afslørende udskæring.

»Hvis jeg havde haft den kjole på til en tilfældig gymnasiefest, så havde ingen tænkt videre over det. Men at jeg klædte mig sådan og samtidig var aktiv i ungdomspolitik, det var provokerende. Jeg fik at vide, at jeg var dum. At jeg havde brug for at klæde mig sådan, fordi jeg ikke kunne andet. At jeg kun kunne vise bryster.«

Louise Kjølsen – også kaldet Twerkqueen – har rystet røv til tonerne af Topgunns hit ”Tilbud”:

… du får tilbud, for den røv som du har

Alle andre piger, ja, de står og undrer sig

For du får tilbud, for den røv som du har

Alle andre piger, ja, de står og undrer sig

Louise ”Twerkqueen” Kjølsen gav også prøver på sin kunnen under en koncert med Major Lazer på Roskilde Festival i 2014, hvilket førte til en del debat.

»Jeg spurgte, om de ikke manglede en numse på scenen, og endte med at få en 20 minutter lang solo i en meget lille badedragt. I Gaffa skrev en anmelder, at det var chokerende, at Major Lazer brugte kvinder som twerking-objekter på scenen, og så måtte jeg svare igen. Altså, jeg blev ikke tvunget til at optræden i den badedragt – jeg blev ikke tvunget til at twerke. Det var mit eget valg. Jeg er ikke offer. Jeg har ikke brug for at blive passet på,« siger Louise Kjølsen, som efterfølgende delte sine synspunkter med omverdenen i flere medier.

»Så gik folk helt amok. Da jeg rystede numsen, men ellers holdt min kæft, kunne det lige gå an, men da jeg tillod mig at have en mening, fik folk nok. Jeg er psykologistuderende, men folk vil ikke acceptere, at man samtidig ryster numsen. Det var, som om folk ville have mig til at vælge. Jeg kunne ikke begge dele. Og hvis jeg virkelig gik på universitetet, måtte der være noget galt med det universitet. Folk tror, at hvis man twerker, så er det, fordi man ikke kan andet. Så er det, fordi man virkelig er på røven. Og så har man sikkert også et superanstrengt forhold til sin far.«

Og så er der Ekaterina Krarup Andersen. Hun er kendt for sine udfordrende billeder på Instagram, men har også en bachelor i teologi og er i gang med at færdiggøre sin kandidatgrad i religionsvidenskab med speciale i judaistik.

Ekaterina Krarup Andersen er født og opvokset i Rusland.

»Der var sexchikane over alt. Min far opdragede mig til at tage en uddannelse og søge samme rettigheder som mænd, men selv opførte han sig ikke ordentligt over for kvinder.«

De tre kvinder fortæller alle, at de tidligt i livet opfattede, at de ikke kunne tillade sig det samme som drenge.

»Jeg har haft mange diskussioner med drengene i skolegården om det her,« siger Louise Kjølsen.

»Hvis en pige er sammen med mange drenge, så er hun en luder, og hvis en dreng er sammen med mange piger, så er han en player.«

”Ludermanifestet”

Louise Kjølsen sætter ord på bogens titel ”Ludermanifestet”:

»Med ordet ”luder” forsøger mænd at kontrollere kvinder – at sætte kvinder i en social skammekrog. Hvis kvinderne ikke gør, som der forventes af dem, udskammes de og står uden for samfundets beskyttelse.«

Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekaterina Krarup ønsker at ”reclaime” (genvinde, red.) luderbegrebet og fjerne den negative konnotation, der ligger bag.

»Ved at reclaime ordet og sige ”ja, vi er ludere”, så tager vi magten fra det.«

De tre forfattere møder fuldt påklædte op til interviewet, hvilket kommer noget bag på avisens udsendte, som netop har været gennem trioens 300 sider lange bog ”Ludermanifestet”. Jo, der er tekst i den aktuelle bog, men decideret teksttung er den ikke – der er utallige billeder af forfatterne i kostumer, der levner meget lidt til fantasien.

»Du har ret til at se ud, som du vil!« lyder et af bogens mantraer.

»Feminister har traditionelt set været korthårede og gerne lidt overvægtige – de er ikke gået op i deres udseende. Det vil vi gerne gøre op med. På arbejdspladser klæder kvinder sig som mænd for at blive taget seriøst, men hvad er der nu galt med det feminine,« spørger Ekaterina Krarup.

»Jeg har læst neurobiologi,« indskyder Louise Kjølsen.

»Jeg ved, at man sagtens kan høre, hvad folk siger, selv om man kan se deres kavalergang. Hvis man påstår, at man ikke kan, så er det et valg, man tager. Man kan ikke ændre folk, der ikke vil ændres.«

»Kræv din orgasme!« lyder et andet af bogens mantraer.

»Se bare på den seksuelle historie,« siger Louise Kjølsen.

»Det handler om mandens nydelse og reproduktionen. Tag bare ordet ”forspil”. Det er noget, som kommer før penetrationen – rigtig sex. Alt handler om mandens behov, og 9 af 10 kvinder ved ikke selv, hvordan de fungerer indvendigt. Der er brug for undervisning og oplysning for at få det nødvendige fokus på kvinders nydelse. For kvinders vedkommende handler seksualundervisning i dag om ikke at blive gravid, ikke at blive syg og om at undgå at være sammen med for mange, så man bliver kaldt en luder.«