Gnags var grå guldklumper ved Smukfest
Peter A.G. bedes udsætte eventuelle pensionsplaner. Hans dinosaur-band er endnu alt for vitalt til at uddø.
Roskilde Festival er lukket hipster-land for gamle Gnags. Men i det såkaldt ”mørke Jylland” tager man aktuelt imod lygtemands-sange og karruselkongens swingende hits med masser af plads til begejstring.
Ikke mindst nu hvor de vejrbidte veteraner er i comeback-sprudlende form og optændt af anden ungdom.
Front-original Peter A.G. foldede sig søndag aften ud, som var det den dejligste aften i 100 år. Han sitrede og sprællede som en skør hippie-professor. Det var finaleaftenen på Smukfest, og efter en festival med mange musikalske bagateller, bød veteranerne på Gnags Greatest med stjerneopbakning.
Thomas Helmig sørgede for ekstra kolorit til ”Danmark” med soulsang og overgearet rockstjerne-dans. Og gruppen fik også hjælp fra Lis Sørensen, Mads Langer og Henning Stærk. Sidstnævnte måtte have en stol på scenen, men han var livlig på mundharmonikaen.
Gæsterne skabte røre, men bandet kunne sagtens selv. Den lyriske perle ”Fodgænger” blev spillet i en sensuel slentrende udgave, og de selverklærede dinosaurer gav en sjælfuld og bevægende udgave af ”Når jeg bliver gammel”.
Dobbelt danskvand
Ellers var der sprød feststemning med rullende reggae og vild rock under bøgen. Peter A.G. bør stille eventuelle pensionsplaner i bero og vente en pæn årrække med at hælde den klassiske danskvand-douche ud over håret, læne sig tilbage ved barbordet nær molen og dele rødvin og rock’n’roll-memoirer med de andre gamle i solen.
Festivalerne har simpelthen brug for levedygtige danske fortidslevn, der kan ramme på tværs af alle generationer.
På listefødder
Førnævnte Mads Langer optrådte selv forud for Gnags, og der var ikke meget nyt under projektøren. Den danske sangskriver er enormt god til netop det, han gør sig i: Romantiske ballader, venligsindet og ret banal pop. Samt følsom, topmelodisk rock, der fortsætter der, hvor Saybia slap.
Mads Langer ter sig aldrig som dén elefant i en porcelænsbutik, han synger om.
Han virkede også på forsigtigt tilbagetog fra de markante politiske holdninger, han tidligere har buset ud med, og hans nye sange burde ikke kunne træde nogen over tæerne.
Til gengæld bør Langer fremover synge flere sange på dansk, da det virker mest troværdigt og naturligt for ham.