»Vores alenehed laves om til profit af firmaer, der ikke tilbyder os betaling for det. Jeg synes, vi burde være lidt rasende over det ...«
Den canadiske forfatter Michael Harris vil minde os om alenehedens uvurderlige værdi. For der drives rovdrift på den lige nu, mener han.
I 2012 fik canadieren Michael Harris nok.
Han var på arbejde, en redaktørtjans på Vancouver Magazine, og sad som vanligt og glanede på flere computerskærme på én gang. Synet gav ham en pludselig følelse af mental overbelastning. Han betragtede dette inferno af åbne hjemmesidevinduer, tog et screenshot af vanviddet og tog et par dage senere konsekvensen: