Fire succesfulde måneder for den europæiske kulturhovedstad
Der bliver solgt billetter, og publikum er glade. Aarhus kulturhovedstad 2017 skruer op for ambitionerne for de resterende måneder.
De aarhusianske gader var ved kulturhovedstadens åbning i januar omdannet til et menneskehav med vikingeskibe, lysshow og storslået korsang.
De mere end 75.000 mennesker, som deltog ved åbningen, var tilmed meget tilfredse med arrangementet, viser en undersøgelse foretaget af Aarhus Universitet. Og den tendens synes at være fortsat ind i kulturåret.