Et træ i Fælledparken gjorde Henning Jensen til en bedre skuespiller
Skuespiller Henning Jensen voksede op med en mor, der slog, og et genfærd af en far som pludselig viste sig i et stykke birkebark. Nu er han aktuel i et stykke om en families kollaps, som har givet anledning til selvrefleksion.
»Du kender godt birkebark, ik? Den der meget fremhævede, knudrede bark, der ligesom ligger uden på træet. Hver gang jeg passerede et bestemt birketræ i Fælledparken, standsede jeg op og græd. Og psykologen spurgte: ”Hvad tænker du på?”«
Henning Jensen var 35 år gammel og indlagt med sin første store depression. I et forsøg på at få ham til at holde op…