Teater inviterer publikum backstage i kulturbyår
Aarhus Teater lukker sit publikum om bag scenen, ud på gangene og sågar en tur på havnen i en række alternative forestillinger i anledning af europæisk kulturhovedstad 2017.
Teaterinstruktør Christian Lollikes aktuelle nytænkning af Ludvig Holbergs ”Erasmus Montanus” er den første af en række alternative satsninger på Aarhus Teater, i anledning af at byen kan kalde sig europæisk kulturhovedstad 2017.
Teaterdirektør Trine Holm Thomsen har lagt et program med seks forestillinger, der alle tager udgangspunkt i 2017-temaet ”Rethink”.