Fortsæt til indhold
Kultur

Aqua vender tilbage til Tivoli, når 90'er-musikken hyldes

Da bandet i 2011 sidste gang optrådte på planen sang 31.000 med på "Barbie Girl" - to år tidligere var det 33.000.

Da et af dansk musiks største internationale succeser Aqua i 2009 gav koncert på Plænen i Tivoli var det foran et publikum på 33.000.

To år senere sang 31.000 med på "Barbie Girl".

Nu får gruppen chancen for at gentage successen idet Tivoli tirsdag har meddelt, at Aqua bliver hovednavnet når man den 19. august på Planen afvikler lægger scenen til "Vi Elsker 90'erne"-turnéen, der i forvejen besøger 5 danske byer.

I forbindelse med den kommende koncert i Tivoli, iger sangeren Lena Nystrøm blandt andet:

»Vi er meget taknemmelige over at få lov til at optræde i dette fantastiske eventyrland endnu engang og vi kommer til at poprocke Plænen med et enormt overskud. Og vi har helt klart nogle overraskelser med til publikum.

På listen over optrædende til "Vi Elsker 90'erne", der i Tivoli afvikles samtidig med at Copenhagen Pride fylder Københavns gader er også forelløbig følgende 90'er-bands:

Cut ´N´ Move, Dr. Alban. Haddaway, DJ Sash, Twenty 4 Seven, Dr. Bombay, Blå Øjne og Drömhus.

Udover Tivoli i København rammer turnéen også Rødovre, Odense, Aalborg, Næstved, Holstebro og Aarhus.