Ulf Pilgaard om afdøde Claus Ryskjær: "Rysse" var et nervemenneske

En af dansk revys største stjerner er død. Skuespilleren Claus Ryskjær blev 71 år.

»Der var en særlig følsomhed og sitren i Claus Ryskjærs skuespil. Det kom fra hans eget sind.«

Ulf Pilgaard mistede for mange år siden Claus Ryskjær som samarbejdspartner, fordi kollegaen led af sceneskræk, men de to skuespillere, der i en årrække stod ved siden af hinanden i bl.a. Cirkusrevyen, Tivolirevyen og på Privatteatret, holdt kontakten.

»Vi så ikke hinanden så tit, men han ringede så sent som for tre uger siden i forbindelse med min kones død. Menneskeligt er det et stort tab, men fagligt har jeg været afklaret med tabet længe,« siger Ulf Pilgaard.

Han mener, at det var godt, at Claus Ryskjær for cirka 10 år siden valgte at stoppe sin karriere.

»Hans følsomhed gav dybde til morsomme roller, men den sled også hårdt på ham. Det koster altså - som vi ved fra bl.a. Dirch Passer - at stille sig på scenen aften efter aften og være morsom. Det er ikke så let, som folk tror, og "Rysse" var et nervemenneske. Han havde det fra sine forældre,« siger Ulf Pilgaard.

Han værdsætter, at han og Claus Ryskjær havde et så åbent fagligt sammenhold, at de kunne tale frit til hinanden.

»Mange troede, at vi skændtes, men vi var bare i stand til at sige, hvad som helst til hinanden uden at det blev opfattet som negativ kritik,« siger Ulf Pilgaard, der karakteriserer Claus Ryskjær som en stor replikkunstner.

Skuespilleren Henrik Lykkegaard spillede også sammen med Claus Ryskjær i Cirkusrevyen. Også han fremhæver Claus Ryskjærs sind som hemmeligheden bag hans succes.

»Der var en særlig melankoli og menneskelighed i hans skuespil, en slags desperation, som gjorde, at han fremstod hudløs på scenen. Derudover var han en loyal og meget afholdt kollega,« siger Henrik Lykkegaard.

I 2006 fik Claus Ryskjær sceneskræk og trak sig derefter fuldstændig fra scenen. Ifølge Jakob Steen Olsen var Ryskjær på det tidspunkt på toppen af sin karriere.

- Jeg var der selv den eftermiddag, hvor han havde sin sidste premiere. Det var ikke rart for at sige det lige ud. Det var stærkt ubehageligt at overvære, siger teateranmelderen.

- Så jeg kan kun forestille mig, hvordan det var at være inde i Claus Ryskjær.

- Han var tydeligvis nervøs. I en sådan grad at det var invaliderende. Som publikummer skal du gå ind i fiktionen og ikke kunne mærke skuespillernes selvbevidsthed. Det kunne man i det her tilfælde.